Steffen og Tina på Værket

Til april kan randrusianere og andre østjyder opleve Steffen Brandt og Tina Dickow i skøn duet.

Fredag 17. april præsenterer Værket i Randers en koncert, der nok skal få de små nakkehår til at rejse sig hos publikum.

Det er nemlig den århusianske sanglærke Tina Dickow og TV2 forsanger Steffen Brandt, der står for musikken dén fredag aften.

Værket lover masser af god musik og lun jysk humor, når Tina og Steffen kigger forbi.

Et af højdepunkterne vil helt sikkert opstå, når de to synger deres danske udgave af Leonard Cohens "Hallelujah".