Steffen Brandt får sprogpris

En uundværlig poet siger Modersmålsselskabet om årets prismodtager.

Forsangeren i det århusianske rockband TV2 modtager årets sprogpris fra Modersmåls-Selskabet. I sin begrundelse siger selskabet blandt andet, at Steffen Brandt er en af de bedste og mest vedholdende blandt de trubadurer, som intet sprog kan undvære, den slags poeter, der både digter sangene og synger dem selv.

"Gennem mere end 20 år har han sunget for os på vores eget sprog, udtrykt vores følelser og drillet og provokeret os," og han har fået os til at synge med, skriver selskabet i begrundelsen.

Prisen overrækkes ved en sammenkomst i København den 6. oktober.