Stefan laver film om ræs: - Jeg har altid elsket motorsport

Instruktøren har brugt sine penge og fritid på at producere en film om motorsport

02:01

VIDEO: Til daglige kører Stefan Broxgaard lastbil. Men han laver også film om sin helt store lidenskab: Mortorsport.

Til daglig kører Stefan Broxgaard lastbil.

Og så er han bidt af motorsport. Så meget at han har lavet en film, som lørdag bliver vist i biografen Hornslet.

Jeg har selv kørt motorcross for 20 år siden, men det er sjovere at have et videokamera med ud på banen og lave film.

Stefan Broxgaard, instruktør

Filmen hedder 'The World is our Playground', og det er en film om inspirerende mennesker, der har samme passion for sporten, som instruktøren selv.

Fra filmen 'The World is our Playground'.

- Jeg har altid elsket motorsport. Og jeg har selv kørt motorcross for 20 år siden, men det er sjovere at have et videokamera med ud på banen og lave film, siger Stefan Broxgaard.

Temaet for filmen er ekstrem- og motorsport. Al slags motorsport. Bare der ikke er tale om el-biler eller el-motorcykler.

- Det bliver bare for kedeligt. Der er jo ikke nogen lyd på, siger Stefan Broxgaard.

Fra filmen 'The World is our Playground'.

Filmene er min hobby

Det er femte gang, at han viser en film, som han selv har lavet. Biografen lejer han.

- Første gang var der gratis adgang. Der kom der 130 mennesker. Hver gang, jeg har vist en film, kommer der 100-130 mennesker. Det er fedt, siger Stefan Broxgaard.

Læs også Djurslands hurtigste racerkører kæmper for international karriere

Han tjener ikke penge på filmene.

- Det er min hobby. Mine feriepenge går til at rejse rundt, siger Stefan Broxgaard.

Fra filmen 'The World is our Playground'.

Vil fange essensen af ræs

En af dem, der er med i filmen, er Bo Ørris, der kører gokart. Til daglig er han studievært på Radio Alfa i Randers. 

Bo Ørris er med i filmen 'The World is our Playground'.

- Jeg kender Stefan fra for mange år siden. Han vil gerne fange essensen af ræs. Vi har en klub, hvor det handler om fællesskab, sociale samvær, god mad og ræs. Det, synes han, lød fornuftigt, siger Bo Ørris.

Øverst i artiklen kan du se et tv-indslag Stefan Broxgaard og hans film om motorsport.

Her kan du se traileren for filmen: