Stefan har seks børn - og 54 biler
Alligevel er der tid til byrådet
I aftenens udgave af Go' Aften Østjylland bliver der sat fokus på tre byrådskandidater fra Samsø Kommune.
Stefan Wolffbrandt er indehaver af Samsø Austin Museum og ejer dermed ikke færre end 54 eksemplarer af den legendariske engelske bil.
Den 47-årige samsing har seks børn, hvoraf den yngste kun er fire år gammel. Han har børnene med tre forskellige kvinder.
Foruden familielivet og Austin-museet er Stefan Wolffbrandt en passioneret musiker med flere udgivelser bag sig.
Alligevel mener han, at der også er plads til en politisk karriere for SF, som han stiller op for ved kommunalvalget.
- Hvis man har indflydelse, så kan man gøre en forskel. Det er vigtigt ikke mindst på Samsø, der er et lille samfund. Vi er tæt på borgerne, og vi tager nogle beslutninger, der har stor betydning for dem, der bor på Samsø.
- Jeg synes, jeg har evnen til at være med i det game. Når man har evnen, så har man også forpligtigelsen, mener Stefan Wolffbrandt.
Se mere til Stefan Wolffbrandt fra SF i videoen øverst i artiklen.
Go' Aften Østjylland med politikere fra Samsø Kommune bliver sendt i aften klokken 18.15 og 21.30 på TV 2 | ØSTJYLLANDs egen kanal.
Valgtema i Go' Aften Østjylland
I aftenens udsendelse kan man møde tre byrådskandidater fra
Favrskov Kommune.
Hver politiker har medbragt et par billeder, som fortæller noget om, hvem de er som person, og hvad de står for.
Go' Aften Østjyllands valg-udgave kan ses mandag til torsdag kl. 18.15 og 21.30.
Valg-udsendelser i Go' Aften Østjylland
Marianne Gade (A), Rikke Albæk Jørgensen (V), Torben Bach Sørensen (L)
Tirsdag 5/11 – Silkeborg
Casper Mouritzen (A), Kim Bech Hansen (F), Mia Schmidt (C)
Onsdag 6/11 – Syddjurs
Anette Q. Busk (A), Marianne Kirkegaard (V), Mads Færgemann, (I)
Torsdag 7/11 – Skanderborg
Maria B. Bove (B) – Frands Fischer (A) – Sonny Nøbbe (O)
Mandag 11/11– Randers
Christian Brøns (V) – Inge-Lise Christensen (Å) – Tanja Lauenborg (A)
Tirsdag 12/11 – Odder
Theis Rubinke Sørensen (F) – Lone Jakobi (A) – Lisbeth Bonde (V)
Onsdag 13/11 – Favrskov
Malene Kragh Sand (A) – Laila J. Jespersen (F) – Thomas Storm (V)
Torsdag 14/11 – Samsø
Michael Nui Kristensen (A) – Stefan Wolffbrandt (F) – Irene Danneskiold Lassen (V)