Statsfængslet Østjylland får nyt navn

Fængslet skifter navn til 'Institution Enner Mark'

De danske fængsler og arresthuse får nye navne fra 1. marts - og det møder nu kritik.

Statsfængslet Østjylland i Horsens skal fremover skal hedde 'Institution Enner Mark' eller 'Enner Mark Fængsel', mens Aarhus Arresthus bliver for eksempel en del af Institution Gudenåen sammen med blandt andet Randers Arrest og Silkeborg Arrest.

Vil have ministeren til at forklare sig

Hans Kristian Skibby, der er valgt til Folketinget i Horsens for Dansk Folkeparti, vil have justitsministeren til at forklare de nye navne, som han kalder helt gak-gak.

- Det er nogle folk i København, som har syntes, at de ville gøre noget, som var nemt, kompliceret, og det er de så sandelig lykkedes med, må man sige, for de her navne giver simpelthen ikke mening på hverken den ene eller anden måde, siger Hans Kristian Skibby.

Du kan se den samlede navneliste for Midt- og Nordjylland ved at downloade pdf-filen herunder.