Standset efter slingrekørsel
En stærkt beruset lastbilchauffør blev standset, efter at han søndag kørte slingrende gennem Århus.
22. maj 2006, kl. 12:27
Mere end 30 dage gammel
Politiet i Århus standsede sent søndag eftermiddag en stærkt beruset lastbilchauffør på havnen i Århus.
Ifølge politiet var lastbilen kort forinden kørt meget slingrende ned ad Randersvej mod havnen. Undervejs var den flere gange ved at køre af vejen.
Politipatruljen skønnede, at den 46-årige chauffør var kraftig påvirket. Han blev derfor anholdt og kørt til politistationen, hvor der blev taget en blodprøve. Han blev senere løsladt.