Stak to kvinder med kniv

En 24-årig mand er blevet anholdt efter et knivstikkeri i Trige.

En 24-årig mand blev i nat anholdt, fordi han stak to kvinder med en kniv under et værtshusbesøg i Trige.

Politiet blev tilkaldt af en overfaldsalarm fra Trige Bodega kort efter klokken to, og da betjentene ankom, kunne de anholde den 24-årige, som blev holdt tilbage af gæsterne i bodegaen.

Den 24-årige var kommet i klammeri med sin kæreste, og på et tidspunkt hev han en kniv frem, som han svingede så meget med, at han stak en servitrice i armen. Servitricen blev efterfølgende behandlet på skadestuen.

Den 24-åriges kæreste blev også ramt, men hun fik kun overfladiske skrammer, oplyser politiet i Århus.