Staff med det svære job: Jeg er god nok

AGF's målmand Steffen Rasmussen har karrieren igennem måtte stå på mål for kritik. En målmands lod, mener han

02:39

1 af 2

Steffen Rasmussen har i mere end ti år siddet tungt på målmandsposten hos AGF. Et job, der forpligter, og et job, der diskuteres.

- Det er ikke noget, jeg deltager i eller kigger på. Det er en målmands lod, at man står som sidste skanse, og hver gang, der går et mål ind på mig, er der mange, der synes, at den skulle man have gjort noget mere ved, og der er andre, der mener, at den kunne man ikke have gjort noget ved. Sådan er det, siger Steffen Rasmussen til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Negative toner fylder ikke

Han beskæftiger sig ikke med de negative toner. Det fylder stort set ikke noget i hans hverdag.

- Der hvor det nogle gange kan være lidt irriterende, er når målmandsspillet skal gøres sort/hvidt. Det er det ikke altid. Man træffer nogle valg på baggrund af nogle ting, der sker i kampene. Det skal ikke være en undskyldning, men det kan nogle gange være en forklaring, siger Steffen Rasmussen.

AGFs Jønsson: Meget at lære på midtbanen

Hvor andre måske ville blive påvirket af direkte kritik af deres person, berettiget eller uberettiget, har 'Staff' efter mange år på målmandsposten hos AGF fået hård hud. Og så giver selvtilliden det sidste.

- Jeg ved godt, at jeg er god nok. Der er ikke så meget at diskutere, og det er det, man skal huske på. Det handler om, at man har den selvtillid, og den selvtillid får man, når man træner godt, og man ved, at man er i god form, siger han.

Se hele interviewet i videoen øverst i artiklen.