Stærkt comeback af Silkeborg
Silkeborg IF viste høj moral, da holdet bagud 0-2 fik nettet tre gange og sikrede sig sæsonens første sejr.
Viggo Jensens indskiftninger gjorde forskellen, da fodboldklubben Silkeborg IF sikrede sig efterårets første sejr i SAS Ligaen ude mod et tætpakket Viborg-mandskab.
Silkeborg-trænerens indskiftninger var søndag en stærkt medvirkende faktor til, at silkeborgenserne kunne vende 0-2 til 3-2 på Viborg Stadion. På under et kvarter sikrede indhoppere Kim Olsen og Thomas Raun Silkeborgs første sejr. Men først havde Bajram Fetai reduceret Viborgs tomålsføring.
Steffen Højer og Jacob Olesen scorede for Viborg på hver sin side af halvlegspausen. Men hver gang til står fortrydelse for hjemmepublikummet benyttede Viborg føringen til at trække sig tilbage på banen og overlod dermed skæbnesvangert spillet til lokalrivalerne fra Silkeborg.
Silkeborgs comeback sender holdet to pladser over nedrykningsstregen med tre point, mens Viborg ryger ned under selv samme streg efter blot et point. /ritzau/