Stadig masser af billetter til landskamp
Tirsdag formiddag var der stadig 1.200 ledige billetter til landskampen mellem Danmark og Liechtenstein.
11. sep 2007, kl. 11:07
Mere end 30 dage gammel
Hvis klaphatten ligger hjemme i skabet og savner landsholdsstemning, er der stadig håb.
Tirsdag formiddag var der stadig 1.200 billetter til salg til fodboldlandskampen mellem Danmark og Liechtenstein onsdag aften.
Men trods det, at alle pladser på NRGi Arena måske ikke bliver udsolgt, er arrangørerne tilfredse.
De mener, at Danmark mod Liechtenstein heller ikke ville have solgt 20.000 billetter, hvis kampen blev spillet i Parken.