Stadig 50 meter bred røgsky

Brandvæsenet kæmper stadig med flammerne

Politi og brandvæsen er fortsat talstærkt til stede ved en brand, der tirsdag formiddag brød ud i en lagerhal på Lystrupvej i det nordlige Aarhus.

Politiet har fortsat afspærret området, da bygningerne stadig brænder.

- Det varer nogle timer endnu, før branden er slukket, siger Mogens Brøndum, politikommissær hos Østjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.

- Røgfanen er 50 meter bred og har skiftet farve fra sort til grå. Den blæser nu i nordøstlig retning, siger Mogens Brøndum.

TV 2 | ØSTJYLLAND følger brandens udvikling - på web og tv.