Stadig 1000 billetter til salg til Gulddreng og eSport i Randers

I aften kan man for en flad 20'er opleve Gulddreng og eSport på BioNutria Park - Randers FC's hjemmebane

I aften går det løs på BioNutria Park i Randers - ikke med fodbold, men med eSport og Gulddreng.

For kun 20 kr. kan de, der har lyst, komme til koncert og opleve et Counter Strike-opgør mellem holdene ’Fragsters’ og ’Tricked,’ når de møder hinanden i en DM-finalerevanche. 

Senere på aftenen fortsætter Esporten med en FIFA-kamp mellem den danske verdensmester Mohamad Al Bacha og hans udfordrer Frederik Fredberg.

Læs også SIF-fans sender tudekiks og offside-regler til AGF-profil

Jacob Haugaard er konferencier, og det hele slutter med en koncert med Gulddreng.

Lige nu er der stadig 1000 billetter til salg til arrangementet, der i alt har plads til 3500 personer.

Velgørenhed om dagen

Arrangementet afvikles i forbindelse med "Vendepunktsdagen," som er en del af Landsforeningen af Væresteders Udsatte-Lege og Ferie-camp, hvor cirka 1500 socialt udsatte mennesker og familier mødes og dyster i mange forskellige idrætsgrene henover uge 31.

- Det bliver en helt igennem fantastisk dag, som på allerbedste vis ærer og festligholder de mange, der har fået et vendepunkt i deres liv. Jeg håber, at der vil komme rigtig mange og fejrer det sammen med os, siger landsforeningens sekretariatschef Cliff Kaltoft i en pressemeddelelse. 

Læs også Nemt: Så mange faldt for den falske Gulddreng

I løbet af dagen vil nogle af spillerne fra Randers FC udskifte fodboldtøj og støvler med computermus og tastatur, når de skal spille Counter-Strike mod nogle af ferie-campens deltagere.

Randers FC er medarrangør og lægger stadion til arrangementet, og de har store forventninger til i aften:

Program

19.30 DM revanche i Counter Strike - Tricked vs. Fragsters
20.30 VM i FIFA17 - Mohamad "Bacha" Al Bacha vs. Frederik "Fredberg" Fredberg
21.30 Koncert med Gulddreng

Bemærk er alle områder er unummererede - Der er dog et maks antal pladser i de enkelte områder

- Vi glæder os rigtig meget til at byde velkommen til en anderledes aften på stadion og håber, at rigtig mange kigger forbi og får sig en god oplevelse. Det er i hvert fald et arrangement, som ikke er set før i Randers, og jeg glæder mig personligt til at opleve det, fortæller Randers FC-direktør Michael Gravgaard. 

TV2 ØSTJYLLANDs egen Gulddreng mødte i juni "sine fans" i Tivoli Friheden i Aarhus:

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig