Spyttet i ansigtet af chauffør
Bilist og taxachauffør kom op at skændtes
En 51-årig taxachauffør er blevet sigtet for vold, efter han sent mandag nat spyttede en 18-årig mand i ansigtet.
Episoden udspillede sig ved en tankstation på Silkeborgvej i Aarhus.
Den 18-årige mand skulle købe benzin og ville betale ved en ekspeditionsluge. Mens han holdt i kø, opdagede han, at taxachaufføren parkerede et sted, hvor parkering ikke var tilladt.
Det fik den 18-årige mand til at påpege det over taxachaufføren, hvilket udviklede sig til en diskussion om standsning og parkering.
Pludselig valgte taxachaufføren at spytte den 18-årige mand i hovedet, så spyttet ramte ham i ansigtet og ved øjet.
Manden havde en kammerat med i bilen, og de gik begge hen og tilbageholdt taxachaufføren, indtil politiet nåede frem.
Taxahchaufføren blev efterfølgende anholdt og sigtet for vold.