Sprut sælger - også i en krisetid

Der går næsten ikke en dag uden endnu en historie om finanskrisen og dennes konsekvenser. Men Århus-firma sælger sprut i stor stil.

Det er ikke alle brancher, der er ramt af krise. Således kan virksomheden DrinkWorld, der sælger spiritus og barudstyr via internettet, berette om markant øget salg.

- Vi har haft et regulært boom i salget efter at medier og politikere har gjort krisen til topemne i den offentlige debat. Det er især gået stærkt efter nytår, og vi forventer på den baggrund yderligere vækst i de kommende måneder. Hvis tendensen holder bliver 2009 et rekordår for DrinkWorld, lyder det fra firmaets direktør Thomas Thomsen i en pressemeddelelse.

Firmaet, der har til huse i Århus Nord, kan berette om en fremgang i omsætningen på cirka 500 procent i januar 2009 i forhold til samme måned sidste år.