Spritbilist dræbte mand i nødspor
Spritbilist sigtes for uagtsomt manddrab, efter at han påkørte og dræbte en motorcyklist, der stod og ventede på benzin i nødsporet.
En 34-årig mand blev i dag fængslet af en dommer i Kolding for spirituskørsel og uagtsomt manddrab efter en trafikulykke i nat syd for Skanderborg.
Ulykken kostede en 47-årig motorcyklist fra Horsens livet. Den nu fængslede er indlagt med knubs fra ulykken og mødte derfor ikke frem i retten. Han blev varetægtsfængslet i 14
dage. Motorcyklisten løb tør for benzin, da han sammen med sin kone var på mod syd ad E45 syd for Skanderborg. Den 47-årige ventede i nødsporet, mens konen hentede benzin, hvor han blev påkørt og dræbt, umiddelbart før konen nåede tilbage. Bilisten er testet positiv ved en alkometerprøve. En blodprøve skal fastslå promillen.
/ritzau/