SPOT Festival flytter
Næste år kommer festivalen i Århus til at ligge 14 dage tidligere, så den ikke afholdes sammen med Vesterbro Festival.
Hvis bjerget ikke vil komme til Muhammed, så må Muhammed komme til bjerget.
SPOT Festivalen har i hvert fald besluttet at flytte festivalen 14 dage, så den næste år starter i maj.
Det sker for ikke at kollidere med Vesterbro Festival, der samtidig afholdes i København.
En festival, der som SPOT også promoverer nye danske bands.
- Vi ser ingen grund til, at danske musikfestivaler skal konkurrere med hinanden. Derfor kommer næste års Spot Festival til at ligge cirka 14 dage tidligere end i år, altså omkring den 20. maj. Det her er ikke noget, som vi har koordineret med Vesterbro Festival. Vi kan bare konstatere, at den åbenbart ikke har mulighed for at flytte. Derfor gør vi det, siger Gunnar Madsen, leder af musikorganisationen Rosa, der står bag Spot Festival.