Sportschef: Vi kigger på angribere
AGF's sportschef, Jens Andersson, forventer handler i januar
Vinterens transfervindue er åbent, og AGF vil efter al sandsynlighed udnytte muligheden for at handle.
Det siger sportschef Jens Andersson til klubbens hjemmeside.
- Først og fremmest kan man forvente, at vi erstatter de to ledige i pladsen efter Skhirdtladze og Nordstrand har forladt os. Det er to offensive spillere, så selvfølgelig kigger vi i den offensive retning, men jeg er ikke låst på positionen, siger Jens Andersson.
- Respekt for bunden, men vi kigger opad
Steder med ubalance
Han erkender, at det ikke er en trup i total harmoni i øjeblikket.
- Vi søger den rette kvalitet på spilleren og den rette karakter, men vi ved godt, at vi har lidt ubalance på visse positioner, siger Jens Andersson.
Samtidig siger han også, at det ikke kun er indkøb, man kan forvente i transfervinduet. Der er også mulighed for, at nogle spillere forlader AGF.
AGF begynder træningen frem mod forårssæsonen i morgen, torsdag.