Sporarbejde giver forlænget rejsetid
Nedsat hastighed og aflyste afgange på Grenaabanen resten af måneden. Busser erstatter de aflyste afgange.
Så er der igen problemer med skinnenettet i Østjylland.
Denne gang er det skinnerne på Grenaabanen, der trænger til et grundigt eftersyn, og det arbejde er man hos Banedanmark netop gået i gang med.
Desværre betyder det endnu en gang forsinkelser for passagererne - rejsetiden forlænges med helt op til én time.
Hastigheden på strækningen Århus-Ryomgård er sat ned fra 100 til 75 kilometer i timen i de kommende uger, og det betyder ikke overraskende, at køreplanen ikke kan overholdes.
Enkelte afgange aflyses - det drejer sig om togene i aftentimerne den 21. til den 23. oktober. Disse afgange erstattes af busser.
Nedenfor et overblik over, hvor busserne standser:
Århus Rutebilstation, Fredensgade 45
Århus H, Banegårdspladsen ved Århus Sporveje
Skolebakken, bybussens holdeplads ved stationen
Østbanetorvet, bybusholdepladsen ved stationen
Vestre Strandallé, bybussens holdeplads ved stationen Torsøvej, på hjørnet af Arresøvej/Vejlbjergvej
Lystrup, forpladsen ved stationen
Hovmarken, Møgelgårdsvej
Hjortshøj, bybussens holdeplads ved stationen
Skødstrup, ved Bondehaven 100 meter fra stationen
Løgten, forpladsen ved stationen
Hornslet, forpladsen ved stationen
Mørke, forpladsen ved stationen
Ryomgård, forpladsen ved stationen
- I Ryomgård har busserne desuden forbindelse med tog videre mod Grenaa.