Sponsorer vilde med Randers FC
Sponsorkronerne strømme ind til Randers FC på grund af klubbens sportslige succes.
Randers FC er blevet en sund fodbold- forretning.
For to år siden var det daværende Randers Freja millimeter fra at gå konkurs, men efter fusionen med fem andre randrusianske klubber er økonomien rettet op.
Randers FC ligger i øjeblikket til oprykning til superligaen, og den sportslige succes har stor betydning for økonomien:
- Med de gode resultatet på banen er det blevet langt lettere at sælge sponsorater. Og vi sælger nye af slagsen hver dag, siger Randers FC's direktør, Jacob Nielsen, til Randers Amtsavis.
Han kan glæde sig over, at målsætningen om i år at skaffe fem millioner kroner i sponsorindtægter allerede er nået, og at holdets hjemmekampe er blevet overværet af flere tilskuere, end klubben havde kalkuleret med.