Spiser kirsebær med de store

Østjyske lokalbrag i Pokalen

Den lille aarhusianske serieklub Aarhus 1900 kommer på en uhyre vanskelig opgave, når den første runde i pokalturneringen i fodbold fløjtes i gang.

Under fredagens lodtrækning ville skæbnen, at aarhusianerne skal møde Superliga-nedrykkerne fra Silkeborg IF.

For Aarhus 1900 er den eneste trøst, at de som det lavest rangerende hold automatisk er blevet tildelt hjemmebane-fordelen.

Pokalturneringens 1. runde, der spilles 13.-14. august, byder også på flere andre rent østjyske opgør.

Således tager Odder bl.a. på hjemmebane imod Skanderborg, Kjellerup møder Aarhus Fremad, mens FC Djursland får besøg af Skovbakken.

Den anden østjyske Superliga-nedrykker, AC Horsens, skal modsat Silkeborg IF ud på en lidt længere rejse. Horsensianerne skal på udebane møde Ringkøbing.

Superligaklubberne AGF og Randers FC træder først ind i henholdsvis anden og tredje runde af pokalturneringen.

Udvalgte opgør i 1. runde:

Ringkøbing-AC Horsens

Odder-Skanderborg

Aarhus 1900-Silkeborg

Kjellerup-Aarhus Fremad

Silkeborg KFUM-Mejrup GU

FC Djursland-Skovbakken

Aabyhøj-Viby

Tjørring-Brabrand

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig