Spis ikke disse kanelgifler - de kan være mugne
Der er fundet mug på gifler solgt i Aldi-butikker i hele landet.
15. jan 2019, kl. 14:31
Mere end 30 dage gammel
Uhm...kanelgifler!
Sådan tænker mange helt sikkert - også selvom det er januar. Men det er altså ikke alle kanelgifler, der er lige lækre.
Læs også
Legendarisk østjysk spisested vinder årets bøfsandwich 2018
Aldi Danmark A/S har netop tilbagekaldt et parti, fordi der er fundet vækst af skimmel i flere af pakkerne, og de er dermed ikke spiselige længere.
Har man købt de specifikke kanelgifler anbefales man at smide dem ud eller at levere dem tilbage til butikken, hvor de er købt.
Hvilken fødevare
Bagekunst kanelgifler
Nettovægt: 300 g
Emballagetype: Plastpose
Bedst før dato: 21/01/2019, 28/01/2019, 29/01/2019, 04/02/2019
EAN stregkode: 25035865
Produceret i: Tyskland