Spirituskørsel i tuk tuk
En 68-årig mand kørte torsdag galt, da han var på tur i en tuk tuk
3. jul 2015, kl. 11:37
Mere end 30 dage gammel
En 68-årig mand kørte torsdag eftermiddag galt i en tuk tuk i Lystrup ved Aarhus.
Han kom kørende på Sønderskovvej mod nord, og da han skulle svinge til venstre ind på Lystrup Centervej, kørte han ind foran en modkørende bil.
- Der skete ikke noget ved uheldet - kun materiel skade. Personbilen fik nogle skrammer, siger vagtchef Peter Hunniche fra Østjyllands Politi til tv2oj.dk.
Se: Betjent frifundet i tuk-tuk-sag
Efter uheldet kunne politiet konstatere, at den 68-årige fører af tuk tuk'en var påvirket af alkohol.
Uheldet skete på Sønderskovvej i Lystrup nord for Aarhus: