Spillemænd spiller op
Ry er vært for en koncert med Djursland Spillemænd
15. jul 2015, kl. 07:36
Mere end 30 dage gammel
Det er mere end 40 år siden, at de spillede deres første koncert, og i bedste Bob Dylan-stil har de været på 'Never Ending Tour' i årevis.
Der er tale om Djursland Spillemænd, der startede i 1974, men stadig er aktive.
I aften, onsdag, kigger de så forbi Ry, hvor de skal spille i Pavillonen på havnen som en del af de mange havnekoncerter i Ry.
Besætningen er ny og udvidet, men stilen er den samme. Helge Sørensen er forsanger.
Koncerten er gratis, som de altid er ved havnekoncerterne i Ry.
Koncerten begynder klokken 19.30 og varer en times tid. Der vil blive serveret kaffe, te, vand, øl og vin af Ry Roklubs venner.