Spejderleder tiltalt i sex-sag
En spejderleder fra Grenaa er tiltalt for seksuel krænkelse af en 12-årig pige.
En spejderleder fra Grenaa mistænkes for seksuel krænkelse af en 12-årig pige.
Spejderlederen stod i går tiltalt ved Retten i Grenaa for seksuelt overgreb mod den 12-årige. Den tiltalte skulle ifølge TV 2 | ØSTJLLAND's oplysninger have forgrebet sig på pigen under en skovtur i efteråret.
Manden er tiltalt efter straffelovens paragraf 222 stk. 1, der omhandler samleje med børn under 15 år. Bliver manden dømt, risikerer han op til seks års fængsel.
Retssagen foregår bag lukkede døre af hensyn til pigen. Derfor er det begrænset, hvor meget offentligheden får at vide om sagen. Og derfor er det heller ikke muligt at får at vide, om tiltalte erkender sig skyldig eller ikke-skyldig.
Spejderlederen forlod KFUM i efteråret, da han blev anmeldt og sigtet for overgrebet.
Pigen er ikke spejder, men spejderlederen kender hende via sine venner.