Specialister i sene aborter

Jordemødre har fået nye opgaver

Nogle vil gerne have det hurtigt overstået. Andre har behov for at se det lille foster. Og så er der dem, der vil røre ved deres døde barn, tage fodaftryk eller billeder og måske endda tage det med hjem.

Fælles for dem er, at de har behov for ro og omsorg, og at de bliver mødt af personale, der har blik for de individuelle behov hos forældrene.Det mener man i hvert fald på Aarhus Universitetshospital, som har oprettet en særlig enhed, der tager sig af de kvinder, der får abort efter graviditetens 14. uge.

Afdelingen har sit eget afsnit Y3, afskærmet fra fødeafdelingen, så man for eksempel ikke kan høre barnegråd, skriver Kristeligt Dagblad. Og de seks jordemødre, der arbejder med de aborterende kvinder, har særlig interesse i og erfaring med feltet.

- Man engagerer sig mere og bliver mere specialiseret, end hvis det er noget, man møder sporadisk i sit almindelige fødegangsarbejde. Der er også jordemødre, som ikke bryder sig om at have de her patienter, fordi det er smerteligt og tungt. Men hvis man selv har valgt det, går man ind i det med en større ildhu, siger jordemoder på den særlige enhed Mathilde Lindh Jørgensen.

Taget imod 34 aborter
Siden Y3 blev oprettet på Aarhus Universitetshospital i august 2011, har jordemødrene taget imod 34 aborter. Det gælder både ufrivillige spontane aborter og fostre, som dør sent i graviditen, samt de sene provokerede aborter, hvor forældrene selv har valgt indgrebet enten på grund af misdannelser eller handicap hos fostret.

Modsat tidligere anerkender man i dag den sorg, der kan være forbundet med de sene aborter, og jordemødrene opfordrer indimellem forældre til at se og røre ved barnet og tage billeder eller fodaftryk. Det fortæller Lillian Bondo, formand for Jordemoderforeningen og medlem af Det Etiske Råd.

Hun synes, enheden er en utroligt god idé:

- Da jeg var nyuddannet i 1980'erne, var abort en begivenhed, som man opfordrede alle til hurtigst muligt at springe hen over. Der var ikke den samme anerkendelse af, at der kunne være behov for at være ked af det og bruge tid på at tage afsked med det aborterede foster eller dødfødte barn. 

- I dag ved vi, at man går videre med meget mere afklarethed, hvis man har haft mulighed for at tage afsked. Men det gode ved dagens behandling er, at der ikke er noget, som er rigtigt eller forkert - hver kvinde eller hvert par har sit behov. Og det ser jeg meget fint rummet i dette afsnit.

- Det gælder også, hvis kvindens behov er bare få det overstået - og den proces skal man også støtte, så man ikke begår følelsesmæssige overgreb, siger hun.

Antallet af aborter steget voldsomt
Generelt er antallet af aborter efter 12. uge steget voldsomt, siden man i 2004 indførte et tilbud til alle gravide om fosterdiagnostik med en kombination af blodprøver og scanninger.

I 2000 blev der givet tilladelse til 598 sene provokerede aborter. I 2010 var det steget til 877.Og de mange sene aborter har også betydning for det fagpersonale, der skal assistere ved dem, lyder det fra Anne Vinggaard Christensen, videnskabelig assistent på Enhed for Medicinsk Kvinde- og Kønsforskning på Københavns Universitet. Hun er medforfatter til den første danske undersøgelse af, hvordan jordemødre oplever arbejdet med sene aborter.

- Generelt er jordemødrene meget støttende over for kvinderne. Det ser de som deres primære opgave, og de giver udtryk for, at deres egne personlige holdninger er ligegyldige - dem må de snakke med nogle andre om på et andet tidspunkt, siger Anne Vinggaard Christensen.