Specialelever står til flytning: Dyrt og bekymrende

Norddjurs Kommune vil flytte Langhøjskolens specialelever til Auning. Det kan gå ud børnene og koste penge på lang sigt, mener folkeskoleforsker

00:58

VIDEO: Marc Dahlgaard går i 6. klasse på Langhøjskolen. Han har før gået på en stor folkeskole med 700 elever. Nu går han i en klasse med kun fem elever.

Norddjurs Kommune skal spare 115 millioner kroner, og der er et hav af spareforslag på skoleområdet. 

Et af dem rammer Langhøjskolen i Vivild. Her skal 20 specialelever flyttes fra den lille skole over på den større Auning Skole.

Det bekymrer Janni Rasmussen, der er specialpædagog på Langhøjskolen. 

- Det går rigtig meget ud over børnene, og det går ud over de mest sårbare børn i Norddjurs Kommune, siger hun og fortsætter:

Marc har tidligere gået på en Auning Skole, men han trives meget bedre på den mindre Langhøjskolen i Vivild. 

- Det går ud over nogle børn, hvis forældre ikke har andet valg, man kan ikke bare sige: så vælger jeg en anden skole til mit barn. Der er måske ikke den specialstøtte, man har brug for på en anden skole.

Marc Dahlgaard går i sjette klasse, og han har før gået på en Auning Skole, der har godt 700 elever. Han har diagnosen ADHD, og på denne her skole går han kun i en klasse med fem elever. For ham har det været sundt at komme på en mindre skole.

Det betyder rigtig meget, at man kender alle her, og man skal ikke være bange for nogen. Det er et lille og trygt sted, og vi skal holde sammen her.

Marc Dahlgaard, elev på Langhøjskolen

- Det betyder rigtig meget, at man kender alle her, og man skal ikke være bange for nogen. Det er et lille og trygt sted, og vi skal holde sammen her. Og der er et stort areal, vi kan være på. Så det er dejligt at komme over på en lille skole, siger Marc Dahlgaard til TV2 ØSTJYLLAND. 

Bliver dyrere for kommunen 

Janni Rasmussen mener, at der i kataloget bliver lovet en for stor besparelse, end hvad der rent faktisk er tilfældet. 

- Der er noget, der tyder på, at man har kalkuleret med en fuldtidslederstilling, der kan spares på, men hvor det kun drejer sig om en deltidsstilling. Og så er der også omkostningerne ved at flytte personale og børn, siger Janni Rasmussen.

Læs også Borgeres protester mod vindmøller har virket

Folkeskoleforsker Andreas Rasch-Christensen fra VIA University College hæfter sig også, at besparelserne muligvis bliver væsentligt mindre på lang sigt. 

- Denne her øvelse kan ramme kommunen som en boomerang. Det kan vi se på andre kommuner, som tror, de sparer nogle penge, men på den lange bane får de nogle øgede udgifter, siger Andreas Rasch-Christensen til TV2 ØSTJYLLAND.

Marc Dahlgaard føler sig ikke klar til allerede at skulle starte på en stor almen folkeskole. 

Denne boomerang effekt forklarer han yderligere:

- Der er en tendens til, at man fokuserer meget på at flytte eleverne fra A til B og i mindre udstrækning på, om de trives og lærer noget, og om deres nye kammerater også trives og lærer noget, fortæller Anders Rasch-Christensen og forsætter: 

- Så skal man sætte ind med pædagogisk støtte, som ofte koster penge, og derfor er det tit en rigtig dårlig idé at lave inklusion til en sparreøvelse.

Åben for andre løsninger

Kristina Hviid (V), som er medlem af børne- og ungdomsudvalget, mener heller ikke, at det nødvendigvis er den bedste løsning på den lange bane. 

- Det der er problemet lige nu, er, at vi ikke har et år eller to til at finde løsninger i. Der er flere af de områder, der ligger på børn- og ungeområdet, som på den på lange bane vil blive dyrere for kommunen, fortæller hun til TV2 ØSTJYLLAND. 

Læs også Ankestyrelsen: Bundsgaards medvirken i frisørvideo ulovlig

Hun er åben overfor andre forslag, og hun håber på, at der er nogle, der er bedre, end dem de selv har. 

- Den er den løsning, som vi har kunnet se. Vi håber, at lærere, forældre og skolebestyrelser kan se en bedre løsning, siger Kristina Hviid. 

Den er den løsning, som vi har kunnet se. Vi håber, at lærere, forældre og skolebestyrelser kan se en bedre løsning.

Kristina Hviid (V), medlem af børne- og ungdomsudvalget

For Marc Dahlgaard handler det ikke om økonomi og besparelser, men om glæden vil at gå i skole.

Inden skoleåret er omme, så er fuld inkluderet i 6.a. på Langhøjskolen, men han føler sig ikke endnu klar til at skulle gå på så stor en skole som Auning Skole.

- Jeg tror, det ville være hårdt og svært. Jeg er ikke klar til at komme over sådan et stort sted endnu, siger han.

Her kan du læse mere om forslaget om ny skolestruktur i Norddjurs Kommune. 

00:45

VIDEO: Andreas Rasch-Christensen mener, at skoleflytningerne kan ramme, kommunen som en boomerang-effekt. 

Luk video