Sparket i ansigtet foran pizzeria
Fire unge overfaldt 39-årig mand og 35-årig kvinde med slag og spark i Storegade i Randers.
4. mar 2007, kl. 17:07
Mere end 30 dage gammel
En 35-årig kvinde og en 39-årig mand blev natten til søndag overfaldet uden for et pizzeria i værtshusgaden Storegade i Randers.
Overfaldet fandt ifølge politiet sted umiddelbart efter, at der inde på pizzeriaet var opstået nogle uoverensstemmelser mellem parret og de unge mænd.
Da parret kom ud på gaden, blev de begge overfaldet af de fire mænd. Kvinden fik en lussing, og manden blev slået ned og sparket i hovedet.
å Regionshospitalet i Randers blev manden efterfølgende undersøgt og behandlet for forskellige skrammer i ansigtet.
De fire overfaldsmænd blev anholdt og sigtet for det grove overfald.