Sparkede mand og undgik voldtægt

Politiet i Silkeborg beder nu offentligheden om hjælp til at opklare et voldtægtsforsøg i weekenden.

Voldtægtsforsøget skete tidligt søndag morgen kl. 5.40. En 18-årig kvinde var på vej hjem fra byen og ville tage en taxa fra jernbanestationen.

På vej derhen passerede hun Skole Torv, hvor hun bemærkede den mand, der senere prøvede på at voldtage hende. Inden kvinden nåede frem til jernbanestationen blev hun hevet ind i en passage mellem to huse, hvor manden forsøgte at rive tøvet af hende.

Det lykkedes dog kvinden at sparke manden i skridtet. Samtidig kun man høre, at forbipasserende i gaden reagerede på støjen i passagen, og manden stak af.