Spareorkan på vej mod fængsler: - Det er hårdt, men nødvendigt

Enner Mark Fængsel skal endnu engang spare, og samtidig er der fortsat mangel på fængselsbetjente. Institutionschef i Enner Marks Fængsel siger, at sikkerheden prioriteres.

Der skal spares ti millioner kroner i budgettet i Midt- og Nordjylland resten af året. Enner Mark Fængsel ved Horsens skal spare 3,1 millioner kroner. Foto: Claus Fisker - Ritzau Scanpix

- Jeg har den grundholdning, at man skal holde sit budget, så det kan vi jo blive nødt til, selvom det er hårdt, siger institutionschef for Enner Mark-fængslet, Anette Bækgaard Jakobsen, til TV2 ØSTJYLLAND.

Det er besluttet, at der skal spares ti millioner kroner i budgettet i Midt- og Nordjylland resten af året, og det går hårdt ud over de østjyske fængsler og arresthuse – især Enner Mark Fængsel ved Horsens, som har nu udsigt til endnu en sparerunde. Beløbet lyder på 3,1 millioner kr.

Vi prioriterer hele tiden sikkerheden, og derfor rammer det beskæftigelsen.

Anette Bækgaard Jakobsen, institutionschef for Enner Mark-fængslet ved Horsens. 

Årsagen til sparerunden er, at Område Midt- og Nordjylland er ved at overskride sit budget i år. Det skyldes blandt andet ekstraudgifter til overtidsbetaling til medarbejdere.

- Vi prøver at finde de steder hvor vi prøver at neddrosle. Det kommer til at gå ud over hele fængslet, men isæt beskæftigelsesområdet, institutionschef Anette Bækgaard Jakobsen til TV2 ØSTJYLLAND

Læs også 80.000 tons asfalt er lagt: Nu er motorvejs-udvidelse helt færdig

Fængselsforbundets områderepræsentant Brian Hedensted mener, at timingen af besparelserne i Midt- og Nordjylland er ekstrem dårlig.

- Personalet løber stærkt. Vi er fleksible og tager ekstra vagter for at tingene til at hænge sammen. Derfor virker det som en kold spand vand i hovedet, at vi nu får at vide, at der skal skæres vagter væk, siger Brian Hedensted i en pressemeddelelse fra Fængselsforbundet.

Brian Hedensted mener, at udgifterne forbundet med overtidsbetaling til medarbejderne er uundgåelige i den nuværende situation med personalemangel.

Læs også Umotiveret overfald: Fange brækker næsen på fængselsbetjent

Enne Mark-fængslet skal spare 3,1 millioner. 

Går ikke ud over sikkerhed

Institutionschefen understreger, at besparelserne ikke går ud over sikkerheden.

- Vi prioriterer hele tiden sikkerheden, og derfor rammer det beskæftigelsen, siger institutionschef Anette Bækgaard Jakobsen til TV2 ØSTJYLLAND.

Institutionschefen fortæller, at de forsøger at være på forkant, så de ikke bliver ramt af endnu en sparerunde i 2020. Men hun forventer, at økonomien også kommer til at være stram næste år.

- Nogle af de ting, vi iværksætter i forbindelse med sparerunden, kommer også til at fortsætte i 2020, siger institutionschef Anette Bækgaard Jakobsen til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Super-My på tre år kæmper sig tilbage fra kræftsygdom

Hun understreger dog, at de forsøger at lave intelligente løsninger, så sikkerheden prioriteres.

- Det er slet ikke, hvad vi har brug for, når vores arbejdsmiljø og faglighed i forvejen er under hårdt pres, siger Brian Hedensted i en pressemeddelelse.

Kriminalforsorgen må maksimalt anvende 95 procent af pladserne i arresthusene, mens tallet lyder på 96 procent af pladserne i fængslerne. Foto: Claus Fisker

Flere fængsler og arresthuse ramt

Udover Enner Mark Fængsel er arresthusene i Aarhus og Randers også ramt af besparelsesrunden, selvom alle pladser er optaget og mere til.

Politisk er det aftalt, at Kriminalforsorgen maksimalt må anvende 95 procent af pladserne i arresthusene, mens tallet lyder på 96 procent af pladserne i fængslerne.

Enner Mark Fængsel ved Horsens kører med et overbelæg på 99 procent i år, Randers Arrest lyder på 105 procent og Silkeborg Arrest kører på 103 procent.

03:01

VIDEO:  For et år siden kunne TV2 ØSTJYLLAND fortælle om store problemer i fængslet i Horsens med aggressive bandemedlemmer. ​Indslaget er fra den 17. august 2017. 

Luk video