Sparekasse får nyt gigant-overskud
Sparekassen Kronjylland med hovedsæde i Randers præsenterer overskud på 200 millioner kroner efter skat.
24. jan 2007, kl. 09:23
Mere end 30 dage gammel
Sparekassen Kronjylland med hovedsæde i Randers præsenterede i går endnu et flot regnskab.
Årets resultat blev et overskud på 260 millioner kroner før skat. Og 200 millioner kroner efter skat.
Sidste år var overskuddet på 267 millioner kroner før skat og 199 millioner kroner efter skat.
- Også 2006 blev et godt år for Sparekassen. Og for Danmark. Derfor afspejler vores resultat, at det ganske enkelt går godt. Det er svært at bevare pessimismen for at sige det på jysk. Men jeg må sige, at vi er meget tilfredse, siger direktør Jacob Leth i en pressemeddelelse.