Spareforslag sendes nu i høring: Vil kæmpe for skolen til det sidste

Et flertal af politikerne i Norddjurs er blevet enige om et sparekatalog, som borgerne nu skal høres om. I det foreslås skattestigninger og skolelukning

Mange forældre kæmper imod lukningen af Mølleskolen ved Grenaa, som et flertal i byrådet nu foreslår lukket.

Onsdag eftermiddag har et flertal bestående af alle partier på nær Liberal Alliance og De Konservative besluttet at arbejde videre med et sparekatalog i Norddjurs Kommune, der blandt andet lægger op til en skolelukning, skattestigninger og forringelser på ældreområdet.

Kommunen skal, som det ser ud nu, spare 115 mio. kr. om året de kommende fire år.  

Læs også Skole foreslås lukket i Norddjurs: - Forfærdelig stemning

Derfor er Mølleskolen syd for Grenaa fortsat i spil til at lukke. Noget, der ikke overrasker, men ærgrer formanden for skolens støtteforening.

Vi har været i spil til at lukke flere gange. De synes, at vi skal lukke hver gang. Men vi kæmper imod.

Marianne Andersen, formand for støtteforening

- Vi har været i spil til at lukke flere gange. De synes, at vi skal lukke hver gang. Men vi kæmper imod, siger formanden Marianne Andersen til TV2 ØSTJYLLAND.

- På et borgermøde på torsdag i næste uge håber vi på at få argumenter for, hvorfor det lige netop er os. Før vi har dem, er det svært at gå i dialog, fortsætter hun.

02:18

VIDEO: Elever fra Mølleskolen i Norddjurs Kommune var i dag mødt op foran rådhuset i Grenaa for at protestere imod lukning af deres skole.

Luk video

For god skole til at lukke

I den kommende tid vil støtteforeningen og forældre til børn på skolen uden tvivl gå på barrikaderne for deres skoles overlevelse.

Marianne Andersen er dog bevidst om, at hvis Mølleskolen reddes, skal der spares et andet sted.

Læs også Borgmester ønsker en af landets højeste indkomstskatter

- Hvis vi går fri, går det ud over andre. Men det er vilkårene – vi er for god en skole til at lukke, siger hun.

Ud over skolelukningen er der i sparekataloget også lagt op til blandt andet forringelser på ældreområdet og en skattestigning på 1,5 procentpoint.

02:03

VIDEO: Jan Petersen er tilfreds med, at et stort flertal i byrådet stemte for at sende sparekataloget i høring. 

Luk video

Især skolelukningen vil helt sikkert dele vandene og skabe livlig debat i den kommende tid, hvor spareforslagene sendes i høring hos borgerne.

- Grundlæggende er det positivt, at borgerne deltager og tager stilling. Der kommer en klar reaktion, men jeg håber og tror på, at der også kommer den reaktion, at folk kan se, det er slemt, og at der er noget, man må leve med, siger Norddjurs' borgmester, Jan Petersen (S), til TV2 ØSTJYLLAND.

Nødt til at fyre ansatte

En mulig skattestigning var det tegn, der deler vandene mest i byrådet, og som gør, at kun 23 ud af 27 medlemmer har sagt god for spareforslagene.

Liberal Alliance og de Konservative kunne således ikke stemme for sparekataloget netop på grund af udsigten til en skattestigning. 

01:04

VIDEO: De Konservatives Benny Hammer forklarer her, hvorfor han og partiet ikke kunne være en del af flertallet for spareforslagene. 

Luk video

Kommunalforsker på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus, Roger Buch, mener, at det er en kæmpe opgave, man står over for i Norddjurs, og han ser reelt kun en løsningsmodel, for at der virkelig kan spares det nødvendige.

- Det er at fyre ansatte. Langt hovedparten af budgetterne i kommunerne bliver brugt på at ansætte medarbejdere. Når man så skal spare, bliver man også nødt til at fyre medarbejdere. De store områder, som man altid kigger på, er skoleområdet, daginstitutionsområdet og ældreområdet. Det er på de områder, at langt hovedparten af de ansatte er, og hvor hovedparten af økonomien er. Så det er der, at man vil lede efter besparelser, siger Roger Buch til TV2 ØSTJYLLAND.

05:20

VIDEO: Roger Buch sætter flere ord på, hvor stor en opgave Norddjurs Kommune står over for.

Luk video