Sovs skal der til: Østjysk madhistoriker skriver bog om dyppelse

Bettina Buhl fra Det Grønne Museum Gl. Estrup har skrevet en bog om sovsens betydning og tilberedning gennem tiderne – fra oldtid til i dag

Foto: Colourbox - genrefoto

Sovsen står i de fleste danskeres bevidsthed som noget af det helligste ved måltidet

Bettina Buhl fra Det Grønne Museum Gl. Estrup har været i de gamle danske kogebøger og fundet inspiration til sovseopskrifter helt fra 1616 og frem til 1941.

Sovsens mangfoldighed, tilberedning og betydning for vores måltid er overset.

Bettina Buhl, madhistoriker

Hun har nu sammensat historien om danskernes uundværlige sovse.

- Jeg har en særlig kærlighed for dansk madkultur i det hele taget, og vi kan vel alle være enige om at sovsen er vigtig her. Hvem gider spise en flæskesteg uden sovs, siger Bettina Buhl til TV2 ØSTJYLLAND. 

Madhistoriker Bettina Buhl har tilpasset opskrifterne fra gamle dage, så de kan bruges i dag. De tidligere opskrifterne indeholdt nemlig oprindeligt ikke nøjagtige mængdeangivelser og fremgangsmåder.

Læs også Gammel Estrup får bedste besøgstal i fem år

- Når jeg også har valgt at skrive om sovsens kulturhistorie skyldes det, at sovsens mangfoldighed, tilberedning og betydning for vores måltid er overset. De gamle danske kogebøger fra 1700-tallet og 1800-tallet rummer interessant viden om vores madhistorie, siger madhistorikeren. 

Læs også Kendt østjysk købmandskæde på vej mod konkurs

Ifølge madhistorikeren er sovsen indbegrebet af dansk madkultur og det er gennem sovsen du sætterdit personlige præg på madlavningen.

Og vigtigst af det hele:

- Sovs behøver ikke være en videnskab, siger Bettina Buhl.