Søvand i Thorsø er rent igen
Vandet er undersøgt efter hunde-død
25. sep 2012, kl. 16:18
Mere end 30 dage gammel
Silkeborg Kommune undersøgte i går søvandet i Thorsø i Virklund efter en mindre familiehund døde af algeforgiftning søndag eftermiddag.
Vandet er nu atter rent og klart. Det oplyser biolog Poul Hald Møller fra Natur og Miljø i Silkeborg Kommune til mja.dk.
De seneste dages blæst har fjernet den koncentration af alger, som angiveligt var årsag til hundens død.
- Under broen ved søbadet var der stadig nogle små plamager af blågrønne alger, som svævede i vandoverfladen, og som ikke er blevet trukket med ud af vinden. Men de findes ikke i mængder, der gør,at der er grund til bekymring, siger Poul Hald Møller til mja.dk.