Søværnet inviterer unge på søen
Fredag sejler 140 unge officersaspiranter fra Kalundborg til Århus som led i en charmeoffensiv fra Søværnet.
Det er efterhånden nogle år siden, at man skaffede folk til søen ved at shanghaje dem.
Rekruttering til søs anno 2008 sker ved anderledes tiltag, der skal friste raske unge til en karriere på søen.
140 mulige officersaspiranter tager fredag turen fra Kalundborg kl.9 ned ankomst i Århus senest klokken 18.00.
De unge skal med fartøjerne på en, ifølge Søværnet, spændende og indholdsrig dag til søs med blandt andet demonstration af minesprængning, skarpskydning, afvisning af flyangreb og sejlads i gummibåde.
Der deltager flere skibe i fredagens tur. Blandt andet den af de fleste kendte korvet Olfert Fischer.
Du kan se de flotte skibe og de kække matroser i TV 2 | ØSTJYLLAND's nyhedsudsendelser i løbet af dagen.