Sov sødt min ko
Køer sover ikke nok og får dermed for lidt søvn
En malkeko skal ligge i sin seng mindst ti timer i døgnet for at kunne udføre sit arbejde med at producere mælk godt nok. Men det har mange køer slet ikke tid til, viser en ny undersøgelse fra Videncentret for Landbrug, LMO og LandboNord.
Holdet bag undersøgelsen har gennem en periode observeret køernes adfærd henover døgnets 24 timer hos fire forskellige landmænd for at kortlægge køernes tidsforbrug og finde ud af, om de får hvile nok.
Observationerne viste, at næsten en tredjedel af køerne i undersøgelsen ikke fik hvilet sig nok og det kan gå udover deres mælkeydelse.
Årsag: Køerne har simpelthen for travlt og så er deres senge ikke gode nok.
Derfor har konsulent Anne Marcher Holm fra Videncentret for Landbrug nu lavet en guide til, hvordan landmænd sikrer sig at køerne får hvile nok og hvordan en god ko-seng skal se ud.
Klik på billedet ovenover og se hvordan en god ko-seng ser ud.