Sov-godt-pose til babyer

Aarhusianer har opfundet en tyngdepose

03:07

1 af 2

Vibeke von Monrath fra Aarhus har en mission om at ville hjælpe babyer til bedre søvn.

Hun er selv mor til et kolikbarn, og nu har hun opfundet en såkaldt tyngdepose, der hjælper barnet til at falde i søvn.

- Først var det for at finde en løsning til min egen datter. Målet blev så efterfølgende at hjælpe andre familier, fordi det bliver ikke hårdere end det, når man får så meget afbrudt søvn og så lidt af det, siger Vibeke von Monrath til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Se også: Sådan får du en ble-fri baby

Posen kombinerer fordelene ved en sovepose og den beroligende, dokumenterede effekt af tyngde på barnets mave:

- Tyngden skaber noget fokus og tryghed. Den imiterer følelsen af en hånd på maven, og det kender alle, der har små babyer - det er noget, der virker.

På grund af tyngdeposen er Vibeke von Monrath blevet indstillet til prisen som Årets iværksætter i Østjylland.

Selv sover både hun og hendes datter nu meget bedre:

- Jeg kan godt mærke, at nu skal jeg lige ligge og vågne - og det er en helt ny fornemmelse for mig, siger hun.

Mød Vibeke von Monrath i videoen øverst på siden. I videoen kan du også kan se, hvordan tyngdeposen virker.