Sov branderten ud bag rattet

53-årig anholdt for spritkørsel

Foto: Colourbox

Det er en rigtig dårlig idé at tage sig en blunder bag rattet i en bil, hvis man er beruset.

Det må en 53-årig mand sande, efter at han fredag lagde sig til at sove i en bil på Hovvejen ved Sabro.

Ifølge Østjyllands Politi blev manden opdaget af en politipatrulje, mens han tog sig en lur på førersædet. Bilens motor var tændt og sat i gear.

Den 53-årige blev straks anholdt og sigtet for spirituskørsel. Han blev derefter kørt til lægeundersøgelse for at få målt den præcise alkoholpromille.