Sosu-sag: Dom udsat til fredag
Fredag forventes der at falde dom i sagen, hvor to aarhusianske sosu-assistenter er tiltalt for uagtsomt manddrab, efter en 88-årig mand døde i deres varetægt
Det var ventet, at der tirsdag eftermiddag ville falde dom i sagen, hvor to sosu-assistenter er anklaget for at have knust smertestillende piller og sprøjtet dem ind i en patient i stedet for at give ham pillerne i munden efter forskrifterne. Det skete på plejehjemmet Sifsgård i Åbyhøj i Aarhus.
Men tirsdag træk procedureren i retten ud, og domafsigelsen er derfor udskudt et par dage.
Dagens procedurer var først færdig klokken 15.45, og da retten skal have tid til at rotere, er domsafsigelsen blevet udskudt til fredag morgen.
Se: Kræver fængsel i tre måneder
Det fortæller Henrik Garlik Jensen, der er forsvarsadvokat for den 27-årige sosu-assistent, som sammen med en 33-årig kollega er tiltalt i sagen.
Han mener, at den 27-årige skal frifindes.
- Hele sagen hviler på nogle misforståelser i forbindelse med informationer givet fra en kollega til en anden, og det mener jeg ikke er strafbar uagtsomhed, siger Henrik Garlik Jensen til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Anklagemyndigheden mener derimod, at de to sosu-assistenter skal idømmes tre måneders ubetinget fængsel, og samtidig vil anklageren fratage dem retten til at håndtere medicin til patienter i et til to år.