Søstrene Grene i Japan

Åbner første butik i Tokyo

Søstrene Grene annoncerer åbning i Japan. Foto: Kogo Inoue

Aarhusianske Søstrene Grene åbner deres første butik uden for Europa. Til december åbner de nemlig en butik i Tokyo.

Søstrene Grene har i forvejen ca. 60 butikker i Danmark, Norge, Sverige, Holland og Island. Nu er Japan altså også på den liste. Og Søstrene Grene forventer at have over 100 butikker i 2015.

Beslutningen om at åbne en butik i Tokyo kommer på baggrund af henvendelser fra japanske virksomheder. Det skriver Søstrene Grene i en pressemeddelelse.