Songwriter til NorthSide
Lana Del Rey melder sig under festivalfanen
Den østjyske festival med vokseværk, NorthSide Festival, tilføjer endnu et navn til plakaten til årets udgave af festivalen. Det er den amerikanske singer-songwriter Lana Del Rey, der brød igennem med sangen "Video games" i 2011.
Dermed melder hun sig i koret af internationale stjernenavne, der kommer til Østjylland til sommer. Indtil nu har festivalen offentliggjort navne som Arcade Fire, The National og Franz Ferdinand.
Læs også: Nye navne til Northside
Sangerinden fra New York spillede sin første koncert i Danmark sidste år under stor mediebevågenhed. Her fik hun store roser fra næsten samtlige anmeldere.
Årets udgave af NorthSide-festivalen løber af stablen 13-15. juni i år.
Se og hør Lana Del Rey-hittet Video Games nedenfor: