Sommervejrets bagside: Byens parker ligner en svinesti

Sommervejret har lokket mange mennesker til byens parker. Men mange af dem rydder ikke op efter sig

Det gode vejr lokker mange ud for at nyde solen. Men det daglige svineri i flere af byens parker vidner om, at flere glemmer at rydde op efter sig. Foto: Center for Byens Anvendelse

1 af 4

Det dejlige solskin lokker mange udenfor.

Ikke mindst til parkerne i Aarhus, der i øjeblikket er fyldt med mennesker, der soler sig, spiser og daser.

Men bagsiden af sommervejret mærker man i Aarhus Kommune.

- Vi kan se, at der er rigtig meget affald i vores parker, siger Kim Gulvad, der er chef i Center for Byens Anvendelse til TV2 ØSTJYLLAND.

Sådan ser flere af parkerne ud i Aarhus.

Kommunen har ellers sat store containere op til affald op i byens parker. De bliver hurtigt fyldte, og kommunen tømmer dem.

- Men der er desværre også folk, som glemmer at hjælpe med at rydde op. Det er ærgerligt, for det er vores fælles ejendom, siger Kim Gulvad.

Læs også Dykkere fandt cykler, dåser og et strygejern i havnen

Vi betaler skat

Han beskriver problemet med affald i byens parker som relativt stort. Især i Botanisk have, Mindeparken og i Skanseparken.

- Vi har entreprenører, som arbejder på højtryk på at gøre parkerne klar hver eneste morgen. Men de kunne bruge deres energi bedre, hvis de ikke skulle bruge så meget tid på at samle affald, siger Kim Gulvad.

Læs også Seks tons affald samlet i hele Østjylland på blot én uge

Et af de værste eksempler, han kan komme i tanke om, var et større selskab, der havde hygget sig i en af byens parker.

- Da de rejste sig og ikke ryddede op efter sig, var der nogle af vores entreprenører, der spurgte, om de ikke ville rydde op. Men det ville de ikke. De sagde, at de betalte skat, og hvad der ellers kom af undskyldninger, siger Kim Gulvad.

02:06

VIDEO: Kim Gulvad er chef for Center for Byens Anvendelse. Han siger, at man kan se på byens parker, at solen lokker mange mennesker udenfor.

Luk video