Sommervejret på pause: Mandag kom regnen til Østjylland

Solbriller og badeshorts skal skiftes ud med paraply og regnjakke for en stund.

00:36

Det har luret hele dagen, Østjylland skulle have både regn og torden, og her til eftermiddag kom det altså. Flere steder i Østjylland blev ramt af kraftige regnbyger. 

I Aarhus kom, der også regn mandag eftermiddag Foto: Rasmus Sloth

- Østjylland er lige i skudlinjen lige nu, oplyste vagtchef ved DMI Mogens Rønnebæk til tv2oj.dk tidligere i dag. 

Flere steder i regionen var der på forhånd varslet skybrud.

- Vi har varslet med skybrud, der snakker vi mindst 15 millimeter på en halv time, så det kan man i hvert fald godt forvente nogle steder, sagde Mogens Rønnebæk.

Læs også Stor risiko for skybrud og torden i Østjylland mandag

Videoen øverst i artiklen viser hvordan vejret så ud i Skanderborg, og er optaget af Palle Hansen.

I Videoen herunder kan man se, hvordan det så ud i Aarhus, da regnen væltede ned over byen tidligere:

00:26

Videoen er optaget af Rasmus Sloth

Luk video

Falck måtte også tage ud flere gange i løbet af dagen, da de modtog meldinger om vandskader.

00:40

Torben Skovgaard fra Falck fortæller om de udfordringer, vejret skabte mandag 

Luk video