Sommervejret er tilbage på en solrig søndag

Efter et par grå og triste juni-dage er solen nu tilbage, og man kan igen lade regnjakken hænge derhjemme.

Efter en pause er solen tilbage i det østjyske. Foto: Marie Jørgensen / Privatfoto

- Nå, er vi at være trætte af regn, torden, skybrud og blæst?

Læs også Godsejer satser på hamp: - Det er et pragteksemplar af en superplante

Vejrvært Per Christiansen indleder søndagens vejrudsigt med et retorisk spørgsmål. De fleste af os er formentlig ved at være klar til at få sommervejret tilbage.

Heldigvis tyder det på, at vi har heldet med os, for vejrværten fortsætter:

01:36

VIDEO: Per Christiansen giver dig vejrudsigten for søndag.

Luk video

- Det er vejrguderne åbenbart også, så her i løbet af natten vil de formilde sig på den måde, at de sender vinden fra det lumske, sydøstlige hjørne om i vest. Ikke at det normalt er en mere tør luft, men det vil det være søndag og de næste par dage, siger Per Christiansen.

Mens lørdagen var endnu en kold og våd sommerdag, så kan man altså med fordel finde de korte bukser frem søndag.

- Fra morgenstunden pænt vejr – tørt i hvert fald – og allerede der noget bedre end lørdag, og så i løbet af dagen formentlig mere og mere sol på himlen, og så kan vi komme op og runde de 20 behagelige grader i en vind, der også lægger sig, siger vejrværten.

Femdøgnsprognosen lover også mere sommervejr.

Hvis man har ventet hele ugen på at kunne ordne haven i ordentligt vejr, så skal man dog ikke stresse over at indhente det hele i løbet af søndagen.

Det er nemlig kun starten på en uge med behagelig varme.

Læs også Eksperiment på gågaden: Planter 30 meter træer

- De første dage bliver det noget lunere. Der kan dog i løbet af ugen på grund af varmen risikere at komme nogle byger, siger Per Christiansen.