Sommerhusbrand: Beboer fængslet og indlagt på psykiatrisk afdeling

Natten til søndag udbrød der brand i et sommerhus i Thorsager. Husets beboer blev anholdt og er nu varetægtsfængslet i surrogat på psykiatrisk hospital.

00:23

VIDEO: Flammerne var store i sommerhuset, der ikke stod til at redde. Video: Per Øxenholt

OPDATERET:

Østjyllands Politi fortæller til TV2 ØSTJYLLAND, at den anholdte mand er blevet varetægtsfængslet i surrogat på psykiatrisk afdeling. - Der var nogle omstændigheder ved branden, som gjorde, at han påkaldte sig mistanke, fortæller kommunikationsrådgiver hos Østjyllands Politi Jakob Christiansen.

Østjyllands Politi måtte samarbejde med brandvæsenet natten til søndag, da et sommerhus i Thorsager var gået i brand.

Læs også Overfald med jernrør: Politibiler i massevis omringer butikscenter

- Vi får en anmeldelse 02.22, om at der er ild i et sommerhus. Vi kommer hurtigt derud ud, men det ender med at blive mere eller mindre nedbrændt, siger Flemming Lau, der er vagtchef hos Østjyllands Politi, til TV2 ØSTJYLLAND.

Vi har foretaget en anholdelse i sagen af en 49-årig mand, som bor i sommerhuset. Vi er ved at undersøge ham på skadestuen.

Flemming Lau, vagtchef, Østjyllands Politi

Brandvæsenet blev først færdige med slukningen omkring klokken seks om morgenen, men politiet kørte allerede derfra klokken 04.15. Og de var ikke alene.

- Vi har foretaget en anholdelse i sagen af en 49-årig mand, som bor i sommerhuset. Vi er ved at undersøge ham på skadestuen, siger Flemming Lau.

Branden fandt sted på Plantagevej i Thorsager. Foto: Google Maps

Sommerhuset er lejet, og derfor bliver der erstatningskrav, men heldigvis var der ikke nogen risiko for de omkringliggende sommerhuse.

- Vi er ved at klarlægge omstændighederne omkring branden. Manden er ikke tilskadekommet, siger vagtchefen til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Drama i nat: Beboere evakueret efter mulig påsat brand

Der var ingen, der kom noget til i forbindelse med branden, men sommerhuset stod ikke til at redde.