Sømand savnes
Østjyllands Politi efterlyser 51-årig sømand
Østjyllands Politi efterlyser en 51-årig sømand fra Litauen, der i går forsvandt fra havneområdet i Randers.
Sømanden var i går eftermiddags i gang med at rense et skib på havnen i Randers. Ved 15-tiden opdager hans kollegaer, at han er forsvundet. Hans kasket lå på kajen, og renseren som han havde brugt lå på jorden. Politiet formoder derfor, at han er faldet i havnebassinet.
Dykkere har hele lørdag aften arbejdet med at afsøge området, men uden held, oplyser vagthavende ved Østjyllands Politi. Eftersøgningen er indstillet, og politiet håber nu på hjælp fra borgerne.
Den 51-årige sømand er 165-170 centimeter høj og tæt af bygning. Han var iført en blå t-shirt og en gul-blå vinterkedeldragt med reflekser på arme og ben. Han har en lille tatovering på venstre hånd.
Henvendelser om den savnede sømand kan oplyses til Østjyllands Politi på tlf. 114