Som en rockstjerne...
Anders Fogh på besøg på universitetet
NATOs generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, blev nærmest modtaget som en rockstjerne, da han torsdag besøgte Aarhus Universitet.
Den tidligere statsminister læste selv på Aarhus Universitet i slutningen af 1970'erne.
Under dagens besøg skulle han svare på kritiske spørgsmål fra de studerende på statskundskabs-studiet - ikke mindst om Danmarks krigsførelse.
- Krig er jo det sidste, man skal gribe til. Man skal prøve alle mulige andre ting først. Men man skal være parat til at bruge truslen om en militær aktion, hvis alt andet er mislykkes, sagde Anders Fogh Rasmussen til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Se: Universitet ned på rangliste
Flere af de studerende mente efter debatten, at Anders Fogh havde klaret sig godt igennem dagens arrangement.
- Han virker utrolig reel. Vi er vant til at høre på politikere - det gør vi jo meget i statskundskab. Mange politikere er gode til at undvige spørgsmål. Men jeg synes, han var rigtig, rigtig god til at svare på de spørgsmål, vi havde, mente Sofus Bilenberg.
Se mere i videoen øverst på siden.