Sølund Festival sikret
Ny sponsor har meldt sig på banen
Sølund Musik Festival har fået sig en ny sponsor. Det betyder, at festivalen er sikret økonomisk mindst tre år endnu.
Den nye sponsor er NEM Forsikring.
- I disse krisetider vil vi gerne understrege, at der stadig skal være plads og lyst til at hjælpe andre. Sølund Festival har haft nogle svære år, men den livsbekræftelse og glæde som festivalen har skabt siden 1986 er noget, der ikke er ændret på, siger Jesper Tjørnager Jakobsen fra NEM Forsikring i en pressemeddelelse.
Festivalen har de seneste år været trængt økonomisk, så sponsoratet fra NEM Forsikirng er en glædelig nyhed.
- Vi er jublende lykkelige og stolte over sponsorataftalen, der sikrer at vi nu kan koncentrere os om at lave en festival og ikke kun skal kigge efter bundlinjen, siger formand for Sølund Musik Festival Lasse Mortensen.
Sølund Musik Festival finder sted 12. - 14. juni.