Sølund Festival reddet

Nu skal der festes

02:01

1 af 2

Sølund Musik Festival fortsætter med at spille op til dans.

Der har den seneste tid hersket tvivl om, hvorvidt verdens største musikfestival for udviklingshæmmede var nødt til at dreje nøglen og lukke.

Men det kommer ikke til at ske oplyser Lasse Mortensen, festivalleder, til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Han er glad og stolt over, hvor mange brugere af festivalen og borgere generelt, som ønsker at hjælpe, så der fortsat kan holdes fest i Skanderborg.

- Jeg er meget glad lige nu. På en skal fra 1-10, så er jeg 11. Jeg er på vej ud til mit kontor, hvor jeg om en time modtager en check fra en handicappet fyr, der selv har valgt at donere 12.500 kroner til festivalen. Det er stort, siger Lasse Mortensen til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Se: Tusinder vil hjælpe Sølund

Og der har været hjælp fra mange sider og kanter, fortæller festivallederen.

- Lokale værtshuse i Skanderborg har bidraget, små firmaer, private og selvfølgelig festivalgæsterne selv, siger Lasse Mortensen, som også kan glæde sig over, at en SMS-indsamling indtil videre har indbragt omkring 70.000 kroner.

Der venter fortsat et langt og sejt træk for Lasse Mortensen, men han føler sig sikker på, at han nok skal komme i mål med arbejdet.

Festivalen, der løber af stablen 10-13. juni i år, byder blandt andet på musik fra Birthe Kjær, Kandis, Rasmus Seebach, D-A-D, Thomas Helmig og Turboweekend.

Se mere i tv-indslaget øverst på siden.