Solouheld på grund af glatføre
Brandvæsen advarer mod glatte veje i aften
17. jan 2015, kl. 19:19
Mere end 30 dage gammel
Vejene kan være rigtig glatte og farlige at køre på her til aften.
Sådan lyder advarslen fra Aarhus Brandvæsen.
Omkring klokken 18.16 blev brandvæsnet kaldt ud til et solouheld i krydset Mejlbyvej og Sastrupvej i Skæring nord for Aarhus.
Her var en bil med tre personer kørt i grøften, fordi vejen var meget glat i området. De to af personerne kunne selv komme ud af bilen, mens den tredje måtte skæres fri.
Det er blandingen mellem kulde og fugtige veje, som kan gøre forholdene farlige:
- Vi var selv ved at glide på vej derhen. Kommunens saltspreder blev derfor tilkaldt. Generelt er der meget glat flere steder i Aarhus Kommune, siger indsatsleder Bo Christensen til TV 2 | ØSTJYLLAND.