Danskerne går amok i stegt flæsk: 44 tons solgt på én uge

Foto: Scanpix / Erik Refner

På en uge i juli købte danskerne 1,2 millioner skiver stegeflæsk svarende til 44 tons. Ifølge Danish Crown er gris blevet mere populært

Der har ikke været mange dage med vejr til at smide pølser på grillen.

Det har dog ikke holdt danskerne fra at spise gris, siger Danish Crown til TV2 ØSTJYLLAND.

I løbet af uge 28 har danskerne købt op mod 44 tons stegeflæsk.

- Gris er jo rigtig stort i grillsæsonen, men der har ikke rigtig været grillvejr, så det er jo rigtig glædeligt at folk spiser gris alligevel, siger salgsdirektør Mette Rothmann.

Læs også VIDEO: Husker du da Randers fik sin egen spækhugger?

Normalt sælger Danish Crown 22 tons stegeflæsk i uge 28, men i år har de altså solgt dobbelt så meget.

- Vi kan mærke, at der er ekstra travlt ved telefonerne, fordi der har været travlt med stegeflæsk, så der er blevet kaldt flere folk ind, siger Mette Rothmann.

Gris er populært igen

Ifølge salgsdirektøren er grisekød generelt ved at blive populært igen efter en lidt svær periode.

- Grisen har haft det lidt svært, fordi mange unge mennesker har haft svært ved at tilberede gris. Gris er noget, de har spist hjemme ved deres forældre, og så har de selv lavet fjerkræ.

02:18

VIDEO: Grisen Bacon fik en hovedrolle, da en gæst i Randers Regnskov i sidste måned valgte at fri til sin kæreste.

Luk video

- Men nu er flere streetfood-markeder begyndt at tage grisen til sig, og hotdoggen, pullet pork og flæskestegs-sandwichen er blevet populære, så vi kan mærke, at de unge har taget grisen til sig, siger Mette Rothmann. 

Det sidste kvartal har Danish Crown set en fremgang i salget af grisekød, og især velfærdsgrisen er populær.

Dyrevelfærd er vigtigt

I maj i år indførte Fødevarestyrelsen Dyrevelfærdsmærket, der skal gøre det forbrugerne mere bevidste om, hvordan de kan bidrage til bedre dyrevelfærd. Og mærket har været med til at øge salget af velfærdsgris, siger Danish Crown.

Læs også Kræn friede til sin kæreste i Randers Regnskov

På et år er salget af velfærdsgris steget med fem procent.

- Vi kan se en tendens til, at forbrugerne går rigtig meget op i dyrevelfærd, og det her mærke gør det nemmere for forbrugeren at navigere i, siger Mette Rothmann.

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig